Den allerældste del af Danmark – Bornholm
I afsnittet om klipperne fortæller jeg om nogle af de allerældste spor af liv på Bornholm, Balkasandstenen og ”slæbet” ved Natur Bornholm med huller og vandmandsspor fra Kambrium for ca. 535 mio. år siden. Verden dengang var befolket af vandlevende væsener, og her på øen kan vi finde massevis af forsteninger, især ved Læsåen på Sydbornholm. Selve å-området er fredet; men kører man til Skelbro stenbrud ved Sdr. Landevej på Sydbornholm, må man gerne kigge efter forsteninger i den bunke sten, der ligger dernede. Dér har jeg således selv fundet forstenede trilobitter to gange (se hvad en trilobit er her).
Ligeledes er det meget almindeligt at finde graptolitter i den sydbornholmske skifer – karakteristiske sorte, flade sten med noget, der ligner aftryk af bregneblade ligger overalt på strandene. Graptolitter var imidlertid ikke planter, men gople-agtige dyr. Her ses graptolitter på et stykke skifer, fundet nær Arnager. Bemærk de fine, bregneagtige aftryk.
Fine forsteninger af ortoceratitter – lange ”sneglehuse”, der tilhørte en uddød blækspruttetype, kan man også være heldig at finde, især ved Skelbro og nær Læsåens udløb. I begge tilfælde er forsteningerne fredede. Der er dog ét sted, hvor man kan studere ortoceratitter nærmere – nemlig gulvet i ankomst- og afgangshallen i Bornholms Lufthavn ved Rønne, hvor der ligger mange!
De første spor af landlevende liv finder vi i perioden fra Trias-Jura, for ca. 240 mio. år siden. Det er til gengæld også en spændende tid – for da begyndte dinosaurerne deres gang på Jorden. Mens resten af Danmark i denne periode lå under vand, skal man forestille sig Bornholm og områderne i nærheden som lagune- og ølandskab med næsten tropiske temperaturer. Faktisk lå denne del af Europa p.gr.a. kontinentaldriften nede på højde med Italien.
Her på øen er fundet en del forstenede planter, bl.a. ginkgo eller tempeltræ, ca. 125 mio. år gamle. Af dyr er der fundet en del knogler af bl.a. svaneøgler (pliosaurer) samt skildpadder fra juratiden. Disse knogler er udstillet på Natur Bornholm.
Men det vakte stor opsigt i år 2000, da en gruppe ”fossilbisser” fandt en lille tand af Danmarks første dinosaur, (se mit foto af Natur Bornholms rekonstruktion her), en lille rovdinosaur, der fik navnet Dromesauroides Bornholmensis.
Senere er der fundet forstenede fodspor af to dinosaurarter syd for Hasle, formentlig en art sauropod (langhalset planteæder, formentlig ca. 10 m. høj) og en art ankylosaur, en tungt pansret planteæder.
Også her kan du se mit foto fra Natur Bornholms udstilling. Forsteningen er i ”negativ” – dvs. fodsporene rager opad, ikke nedad. Og sauropodens fodaftryk er ca. 70 cm. bredt!
Der er også fundet ganske bittesmå tænder, en lille underkæbe, af et af de tidligste pattedyr fra sen juratid, en såkaldt multituberculat (der sikkert lignede en spidsmus ell. lign. fra vore dage…).
Men læs Naturbornholms side om de danske dinosaurer– den spændende jagt fortsætter!
Senere, i kridttiden, hvor resten af Danmark begyndte at dukke op af havet, blev Bornholm oversvømmet af havet, og derefter er der ikke mange spor af liv.
Faktisk skal vi helt frem til perioden efter sidste istid, hvor Bornholm igen dukker frem, denne gang som en selvstændig ø, og de første spor af liv, denne gang også menneskelig aktivitet, finder vi omkring Vallensgårdsmosen syd for Almindingen, hvor de ældste spor er ca. 13.000 år gamle.