af Jeanne Cordua
I Østerlars kirke, den største, ser man dommedag – og djævelen selv sidder og letter sig med et svedent grin over de fordømte – er det den såkaldte Baphomet? Djævelens ansigt kunne godt være en karikatur af en kendt person, ihvertfald for sognebørnene. I Ny kirke sidder en anden lille djævel og hvisker Pontius Pilatus noget i øret. Ikke bare ondskab, men måske mysterier? Baphomet var for tempelherrerne en bogstavkode for Sophia, visdommen. Igen kan jeg anbefale Henry Lincoln, denne gang “Nøgle til det hellige mønster” – her forklares lidt om bogstavkoder. Den franske lilje var nært knyttet til de kristne mysterier, Maria Magdalena og gralen – og i Ny kirke kan den ses siddende, godt gemt, imellem blade og blomster i portalen over koret! Dog er den traditionelt også forbundet med jomfru Maria, renhed og uskyld – så måske er det ikke så mystisk endda…
Å kirke ved syddøren  Nylars kirke over apsis |
Men det er ikke det hele. Tempelherrerne dyrkede hovedet som sæde for visdom- men – og over apsis, udvendigt, ser man på både Ny kirke, Nylars kirke, Østerlars kirke, Knuds kirke, Ibs kirke og Pouls kirke endnu den dag idag en underlig knop sidde. På Nylars og Ny kirker har den endda hat!
Ifølge Palle Lauring var disse hoveder symboler for den gamle dødsgud Odin, der sidder og skuer ud over kirkegården… og vikingetiden er ikke langt væk på 1200-tallets Bornholm! Hovedet var altid omgærdet af mystik, og i engelske kirker findes mange hoveder, frugtbarhedssymboler – de såkaldte “green men”. De hoveder, vi kan se idag, stammer ganske vist fra 1600- eller 1700-tallet, men jeg kunne godt forestille mig, at der har været andre, ældre, før dem, før man lagde blytag på apsis af kirkerne. Over hoveddøren på Å kirke kan man endnu i dag se et originalt hoved: det kaldes et løvehoved, men kan lige så vel afbilde en skægget eller langhåret mand. Billede følger, det afbildede hoved sidder på siden af døren til våbenhuset. Læs også om Hovedkulter og arketyper i menuen til venstre (under Verdensaldre).
Der er dog andre kirker end de runde, der rummer mærkelige spor eller indicier om tempelherrerne. I tårnet til Bodils kirke er der således indmuret en sten med et kors på en stang eller et sværd, og dette kors har typisk korsridderform. Det ses afbildet nedenfor, i næste billedsektion.
 Bodils kirke – sværd med kors?
 Indvielseskors Ny kirke | |
Korsridderfaner fra Tyskland |
Runde kirker er ikke kun noget specielt for Bornholm; men hvor de dukker op, er der som regel en nær forbindelse til Tempelherrerne og de andre ridder-munkeordner. Og når vi nu er ved hoveder, kan man også tage hattene med!
På Bodils kirkes gamle klokketårn hænger en underlig, hatteformet sten – måske en gammel bautasten, der er blevet muret ind. Den kaldes Fandens Hat – og sagnet siger, at djævelen blev så ond i sulet over ringeriet med kirkeklokkerne, at han smed sin hat efter kirken – og den blev så siddende i tårnet. Lige i nærheden findes den gamle bautastenlund Gryet (læs om bautasten i menuen til venstre) – måske en sammenhæng med gamle helligsteder?
(Klik på billedet for større version i nærbillede)
“Hatten” kan muligvis være en del af en gammel bautasten el.lign.. Paddehatformede sten med skålgruber (læs mere om dette emne under menupunktet Fandens keglebaner med mere – under Bornholms helleristninger) kendes fra flere andre steder.
Jeg har fået kontakt med en fransk forfatter, Max le Martin, som skriver på en bog om hatteforemede sten på Korsika.
Se billeder på hans Flickr side her.
Derfor er det også interessant, at der i 2011 under udgravning til velfærdsbygning for graveren ved Bodils kirke blev fundet rester af en gammel gravhøj. En gennemgravet profil af højen ved kirken ses her:
Det er typisk, at man mange gange har “genbrugt” førkristne kultsteder til opførelse af kirker, således også her.
Gå nu videre og læs om Pouls kirke – den glemte mysteriekirke. Se menuen til venstre.