Dyrelivet på Bornholm er en smule anderledes end i det øvrige Danmark. Jeg vil komme ind på de forskellige dyregrupper, men det er kun en kort introduktion. Brug mine links og lær meget mere!
Jeg har sorteret dyrene efter grupper, klik her nedenunder.
Pattedyr :
Det kan tydeligt mærkes, at vi bor på en ø – for eksempel har vi ingen rov-pattedyr herovre, såsom mår og grævling. Hvorvidt der stadig findes ræve på øen efter skab-epidemien i 80’erne, diskuteres stadig af de lærde. Hvis der findes en bestand, er den i hvert fald temmelig lille og består af ganske få individer.
Af pattedyr har vi heller ingen muldvarpe eller mosegrise.
Til gengæld har vi masser af rådyr – ca. 12.000 stk., og bestanden er sund. Lad os håbe, det fortsætter, da de fynske rådyr i øjeblikket er plaget af sygdom.
Rådyrene kommer tit ganske tæt på – se her en rå med sine lam, fotograferet for nogle år siden i min egen have.
Vi har også en mindre bestand, formentlig ca. 100 eksemplarer, af dådyr. Disse er ikke oprindelige, men sluppet ud af hjortefarme. Jeg var så heldig at fotografere en flok på 8 dyr en januardag.
Fugle:
Rovfuglene fylder rovdyr-nichen ud, vi har mange musvåger og andre rovfugle. En meget smuk rovfugl, den røde glente, som man ofte kan være heldig at se i det sydlige Skåne, har nu også fundet vej til Bornholm.
I 2007 var vi så heldige at få vandrefalke på Bornholm. De har i 2009 nu kommet 3 gange, og de yngler nær ved Hammerknuden. De fik 2 unger på vingerne i 2007, ingen i 2008, da hunnen døde – men i 2009 havde hannen fundet sig en ny mage, og der kom 3 unger på vingerne. Ungerne blev også ringmærket, og det bliver spændende at følge deres færden i de kommende år.
En helt anden side af rovfuglelivet: Hvis du synes om disse fascinerende dyr, var det måske en idé at besøge Bornholms Rovfugleshow.
Her kan du se ørne, falke, ugler m.fl. i fri dressur og lære om deres liv. Det er dog ikke danske dyr, der vises frem, men siden har også gode links til andre sider om danske rovfugle (og meget mere!).
Desuden ligger øen ideelt på fuglenes trækrute nord-syd, og vi kan specielt om efteråret være heldige at se mange spændende fugle, lige fra kaukasiske ørne til hærfugle. I september-oktober kommer også de store tranetræk fra Sverige over øen, og på en enkelt dag kan man være heldig at se flere tusind flyve henover øen og lytte til deres karakteristiske kalden. Se min lille film her. Den er optaget ved Madsebakke øst for Sandvig.
Ornitologer tager også meget gerne til Ertholmene om efteråret og opstiller net til store ringmærknings-aktioner.
Krybdyr og padder:
Vi har både hugorm og snog herovre, den sorte hugorm er også fundet. Faktisk var der en dreng for nogle år siden, der troede han havde fundet en snog – han tog den med hjem og vippede den op i et terrarium – og først DA blev han bidt! Man skal altså ikke omgås dyr med letsindighed… Husk dog, at alle krybdyr og padder er fredet i Danmark!
Vi finder også både mark-og skovfirben samt stålorm (som ikke er en slange, men en øgle uden ben).
Mht. padder har vi en ganske stor bestand af løvfrøer, især på den sydvestlige del af øen. Dér rensede det daværende Bornholms Amt mange smådamme op i 80’erne, hvor løvfrøbestanden ellers var i kraftig tilbagegang. Men dammene er igen ved at vokse til, og de senere år er løvfrøerne også truet af klipning af vejrabatter i september, hvor de vandrer fra sommerlevestederne til deres vinterhi. Dér hvor jeg bor, har jeg siden firserne kunnet nyde løvfrøernes sang i en lun majaften, men det er tydeligt, at sangen er begyndt at svinde år for år, desværre, og efter 2000 er der ikke mange lokaliteter tilbage. Vi finder også springfrø på Bornholm; men den kendteste er nok den store, grønne latterfrø, som jeg også har i min havedam. Se billede her.
Latterfrøen er meget karakteristisk for øen, og du kan læse mere om den her.
Desuden finder vi stor og lille vandsalamander, skrubtudse og grønbroget tudse (også kaldet fløjtetudse). For nogle år siden fik bestanden på Dueodde et knæk, da lodsejere besluttede at dræne det vådområde, hvor de ynglede. Dette er strengt forbudt, da tudsen er totalfredet! Nok er Dueodde et badeparadis med sol og strand, men vi bør tænke på vores små brødre, dyrene!
Fisk:
Østersøen er brakvand (0,8% saltholdighed), og dette påvirker naturligvis også fiskebestanden. Mange forbinder Bornholm med røgede sild, men faktisk bliver alle de ”sol over Gudhjem”, der bliver fortæret på øen, fremstillet med sild, der er fanget i Kattegat, da Østersøsilden længe har været fredet – den må dog nu fiskes igen. Men Østersøsilden er kun stor og fed i sensommeren, og turisterne vil godt have store sild hele sommeren.
Østersøtorsken kan tåle den lavere saltholdighed i brakvandet og var i mange år hovedfangsten for de bornholmske fiskere. Imidlertid trues den af overfiskeri, specielt fra diverse baltiske stater. De senere år er bestanden af gråsæl også vokset i Østersøen, og det har også øget trykket på torskebestanden, da de jager fiskene og er mellemværter for en parasit, der plager torskene.
Laks og havørred kender mange, østersølaksen er meget lys i kødet; men p.gr.a. dioxinindholdet i fiskene må de kun bruges til konsum indenfor en vis størrelse. Dette forhindrer dog ikke lystfiskeri efter alle nævnte arter – og trollingkonkurrencen i april hvert år i Tejn tiltrækker mange interesserede. For et par år siden var den største laks, der blev fanget, på omkring 22 kg.!
Af andre fisk er der taget både stør og meget store maller i havet udenfor Bornholm, og i ferskvandssøerne inde på øen kan man også finde mange fisk af arter, der også kendes i det øvrige land.
Hvirvelløse dyr:
I sensommeren kan øen blive invaderet af store flokke af mariehøns og svirrefluer, der kommer sydfra, til stor irritation for turisterne. Men det er nyttige, små dyr – de spiser bladlus i millionvis og skader ikke mennesker, de kan højst nippe lidt i os, hvis de er meget tørstige.
Skovflåten har fået et meget blakket rygte på Bornholm, fordi den kan overføre Borelia samt andre sygdomme. Dens mellemvært er bl.a. rådyr, der som bekendt findes herovre i tusindvis. Dette bør dog ikke afskrække nogen fra at gå en tur i skoven, da det er yderst sjældent, at nogen der bliver bidt, også bliver syge.
En meget interessant bille er bombarderbillen, der findes i et ganske lille område på Sydbornholm. Læs om den her. Når vi nu taler om dyr, der kan bide mennesker må vi heller ikke glemme lægeiglen, der blev indført i middelalderen af munkene. Fra området omkring Hammershus har den bredt sig til flere damme på Nordbornholm.
Dette var kun en kort introduktion til Bornholms dyreliv, men besøg de ovennævnte links – de kan føre til endnu flere spændende opdagelser!